Raan cɔl Tom alaŋ arεm lëëc. Lëënyde anäk ɣen arεεm apεidït.
Tom har tannpine. Han har veldig vondt i en tann.
Tom har tannpine. Han har veldig vondt i ei tann.
Awic bë la tän akim leec, lakin awel tuεŋ awïc kën arεm dhuökpiny.
Han må gå til tannlegen, men først trenger han noe for å dempe smertene.
Han må gå til tannlegen, men først treng han noko for å dempe smertene.
Acë bɛ̈n tän ye wεl akim ɣaac thïn.
Han kjører til nærmeste apotek.
Han køyrer til næraste apotek.
“Ɣεn laŋ arεεm lëëc,” go luel. “Yin lɔŋ wälde?”
«Jeg har tannpine», sier han. «Har du noe for det?»
«Eg har tannpine», seier han. «Har du noko for det?»
“Ɣɛ̈ɛ̈, wεl arεm nɔ̈k kïk. Ace lädhim bë ke gäät yin ë akim kek käkë.”
«Ja, her er noen smertestillende tabletter. Du trenger ikke resept for disse.»
«Ja, her er nokre smertestillande tablettar. Du treng ikkje resept for desse.»
“Yin ca leec. Ee wëu kadë?”
«Tusen takk. Hvor mye koster de?»
«Tusen takk. Kor mykje kostar dei?»
“Wëu ye kë jɔt a euros kadhoŋuan. Lakin yin wïc ba akim leec tïŋ.”
«De koster ni euro. Men du bør gå til tannlegen.»
«Dei kostar ni euro. Men du bør gå til tannlegen.»
“Eyen, ɣεn bä akimdiën leec yuɔ̈p talpun nhiäk duur.”
«OK, jeg skal ringe tannlegen i morgen tidlig.»
«OK, eg skal ringe tannlegen i morgon tidleg.»
“Tä wic yin wεl akiim ril, ka wïc bë kek gäät yïn ee akim leec wälä akim.”
«Hvis du trenger sterkere medisin, må du ha en resept fra tannlegen eller legen din.»
«Viss du treng sterkare medisin, må du ha ein resept frå tannlegen eller legen din.»
“Yin ca leec! Ok abë bεn yök.”
«Tusen takk! Ha det.»
«Tusen takk! Ha det.»
